Skole-hjem samarbejde
På Jakobskolen ønsker vi at have et godt samarbejde omkring børnene. Det indebærer bl.a. en god kontakt mellem hjem og skole.
Som forælder er du altid velkommen til at snakke med os, hvis du har noget på hjertet vedrørende dine børns skolegang - det være sig stort som småt.
For yderligere at støtte samarbejdet afholder vi også forældredage, hvor forældrene kan være med i en skoledag og dermed få et indtryk af, hvordan børnenes hverdag ser ud.
Derudover afholder vi et årligt forældremøde og 2 skole-hjemsamtaler på skolen, hvor vi evaluerer barnets faglige og sociale udvikling og trivsel.
Under Arrangementer kan du se, hvornår vi afholder forældredage og skole-hjemsamtaler.
Den daglige kontakt med skolen
Når eleverne starter på Jakobskolen får de udleveret klasselærerens e-mail adresse og eventuelt telefonnummer.
Mailen bruges til at dele beskeder mellem hjem og skole og det er derfor vigtigt, at hjemmene sørger for at skolen og klasselæreren altid har den rigtige e-mail til hjemmet.
Husk også at tjekke din indbakke og skolens hjemmeside jævnligt for info.
Når barnet ikke kan komme i skole
Send en mail eller sms, hvis barnet har været fraværende. Så ved vi, hvad grunden til fraværet er, og at I også er klar over, at barnet ikke har været i skole.
Fritagelse fra undervisningen
Fritagelse for undervisning en enkelt dag kan gives af klasselæreren; fritagelse for flere undervisningsdage sker gennem kontoret. I begge tilfælde skal henvendelsen ske i god tid i forvejen.
Alle fritagelser ud over sygdom bør undgås.
Fritagelse for idræt/svømning.
Fritagelse kan gives for en gang, såfremt eleven medbringer skriftlig meddelelse (eller anden form for kontakt) fra hjemmet med angivelse af årsagen.
Ved fritagelse ud over 14 dage kan der kræves lægeerklæring.
Eleverne skal normalt overvære undervisningen, selv om de er fritaget for at deltage.