Forsikring
Jakobskolen har ansvar for eleverne i skoletiden, dermed også i frikvartererne. Skolen har en ansvarsforsikring, som dækker, når skolen er erstatningsansvarlig.
Denne dækker dog ikke, hvor en elev bliver erstatningsansvarlig over for en anden eller over for skolen.
Skolens ansvarsforsikring dækker ikke, hvis skader er opstået ved almindelig eller harmløs leg. Vi opfordrer alle forældre til at tegne en ansvarsforsikring (indeholdt i familieforsikringen).
Skolen har intet ansvar i forbindelse med elevers færden til og fra skole, med mindre det er i forbindelse med undervisningen.