Jakobskolen er en kristen privatskole. Dette ønsker vi også at markere. Derfor holdes der hver dag en kort samling efter 2. lektion.
Samlingerne foregår i aldersopdelte grupper (ofte klassevis)
Samlingerne kan have mange forskellige udtryk. Den ene dag synger vi en salme med eller uden instrument. Næste dag genfortæller vi en beretning fra Bibelen. Samlingen kan også tage udgangspunkt i et religiøst maleri eller være højtlæsning fra fx Narniabøgerne af C.S. Lewis.
For det meste afsluttes samlingen med, at vi beder en kort bøn.
Om fredagen holdes normalt samling fælles for hele skolen. Her er det skolelederen som står for indholdet.